Hvem er vi



18971364_l


”Min Osteopat” er et kliniksamarbejde mellem Sussi Skødebjerg og Alex Glistrup, vi er begge uddannede fysioterapeut og osteopat.

Vores mål er, at skabe en klinik hvor folk føler sig trygge i professionelle og hyggelige rammer. I det første møde lægger vi vægt på at få en udførlig beskrivelse af problemstillingen gennem en dialog med dig som patient.

Som osteopater anskuer vi kroppen som en selvhelende mekanisme. Blodforsyning er en af de vigtigste forudsætninger for, at dette kan forekomme bedst muligt.

Det betyder, at vi via vores teknikker og viden om kroppens anatomi, fysiologi og neurologi, forsøger at hjælpe kroppen med netop dette. Dette kan forekomme via mobiliserings- og manipulationsteknikker på led, stræk og manuelle teknikker på bløddele som muskler og bindevæv samt forsigtige teknikker på kraniet også kaldet kraniosacralterapi.
Derudover vil vi ofte supplere behandlingen med rådgivning vedrørende øvelser, kosttilskud og kostvejledning.




Sussi Skødebjerg (Kalundborg klinikken)

Jeg er født i 1978 og bor i Kundby med min mand og to børn på 5 og 9 år. Jeg har i mange år været aktiv håndboldspiller på divisionsniveau.

Jeg blev uddannet fysioterapeut i 2003 og fik efterfølgende arbejde på en privatklinik, da det var den manuelle behandling, der havde min store interesse. Men i min behandling mødte jeg mange ubesvarede spørgsmål, jeg havde behov for flere redskaber i min behandling og i 2006 begyndte jeg at læse på den belgiske skole for osteopati. Her fik jeg et mere helhedsorienteret perspektiv på behandling af menneskekroppen, og blev bekræftet i, at problemet kan udspringe et helt andet sted end der hvor symptomet er fremkommet.

Jeg blev færdig som osteopat i 2012, hvor jeg skrev speciale om babyer med refluxproblemer.

Jeg er født i 1978 og bor i Kundby med min mand og to børn på 5 og 9 år. Jeg har i mange år været aktiv håndboldspiller på divisionsniveau.

Jeg blev uddannet fysioterapeut i 2003 og fik efterfølgende arbejde på en privatklinik, da det var den manuelle behandling, der havde min store interesse. Men i min behandling mødte jeg mange ubesvarede spørgsmål, jeg havde behov for flere redskaber i min behandling og i 2006 begyndte jeg at læse på den belgiske skole for osteopati. Her fik jeg et mere helhedsorienteret perspektiv på behandling af menneskekroppen, og blev bekræftet i, at problemet kan udspringe et helt andet sted end der hvor symptomet er fremkommet.

Jeg blev færdig som osteopat i 2012, hvor jeg skrev speciale om babyer med refluxproblemer.

I perioden 2011-2015 var jeg behandler i Manuel Medicinsk Klinik v. Michael Cohrt. Inden min ansættelse modtog jeg undervisning af Michael Cohrt. Siden 1. januar 2015 har jeg arbejdet i og været medejer af Min Osteopat, hvor jeg til dagligt behandler både babyer, børn og voksne.



Alex Glistrup (Holbæk klinikken)

Jeg er født i 1981 og bor i Holbæk sammen med min kæreste og vores to små rollinger. Jeg har hele mit liv dyrket elitesport og gennem de sidste år lavet 4 Ironman hvor jeg har trænet på højt plan.

Jeg er uddannet fysioterapeut fra metropol i København og fik min eksamen i januar 2008. Jeg startede på en privat klinik lige efter jeg blev færdig. Jeg fik hurtigt følelsen af at min viden omkring behandling af hele kroppen var mangels fuld og igennem en kollega på klinikken fik jeg øje for Osteopati.

Jeg startede min uddannelse som Osteopat i August 2008 og efter 5 år kunne jeg i 2013 kalde mig Osteopat. Jeg arbejde på det tidspunkt som fysioterapeut, men startede som osteopat hvor jeg I perioden 2011-2015 var jeg ansat som behandler i Manuel Medicinsk Klinik v. Michael Cohrt. Inden min ansættelse modtog jeg undervisning af Michael Cohrt. Siden 1. januar 2015 har jeg arbejdet i og været medejer af Min Osteopat, hvor jeg til dagligt behandler både babyer, børn og voksne.



Jakob Langkjær (Holbæk klinikken)

Jeg er det nye og yngre skud på stammen i Min Osteopat. Jeg er født i 1988 og er oprindeligt fra Svinninge, men bor nu i Vindekilde sammen med min kæreste og vores lille dreng. Min fritid afspejler meget mine professionelle værdier i en kombination af at få fysisk og mental sundhed til at gå op i en højere enhed med privat- og familieliv.

Jeg er bachelor i fysioterapi fra Metropol, København – Januar 2016. Jeg fik undervejs i min uddannelse, øjnene op for at fysioterapi som udgangspunkt ikke ville give mig det fulde billede af menneskets fysiologi og de behandlingsmuligheder jeg på sigt kunne tilbyde mine patienter. Jeg blev bekendt med osteopatien og dens nuancerede billede af hvilke øvrige faktorer som har indflydelse på patientens pågældende problematik samt hvordan man kan tilbyde et langt større sortiment af behandlingsmuligheder mod at afhjælpe pågældende problematik. Jeg startede som almen fysioterapeut, hvor jeg behandlede alt fra ældre til den absolutte sportselite. Det stod hurtigt klart for både mig og mine patienter, at osteopatien kunne afhjælpe de skavanker, som de havde gået til fysioterapeut med i årevis.

I 2017 arbejdede jeg en enkelt dag om ugen i Manuel Medicinsk Klinik v. Michael Cohrt. Jeg har også modtaget undervisning af Michael Cohrt i samme periode. Siden 1. januar 2018 har jeg arbejdet fuldtid hos Min Osteopat, og fra januar 2019 vil jeg træde ind som medejer af klinikken i Holbæk, sammen med Alex og Casper.

 


Casper Glistrup (Holbæk klinikken)

Jeg er født i 1986 og bor i Hagested lidt uden for Holbæk med min kone, og vores søn på 5 år.
Jeg har igennem hele mit liv været meget aktiv. Jeg har spillet badminton og golf i mange år, og har de sidste 5 år trænet meget triatlon, og kørt ironman i 2012 og en halv ironman i 2015.

Jeg blev uddannet professionsbachelor i fysioterapi i 2015 og har arbejdet på forskellige klinikker i lokalområdet.
Jeg læser til osteopat på 4. år på The International Academy of Osteopathy . Jeg har derfor valgt at stoppe som fysioteraput og gå fuldtid som Osteopat stud, hos Min Osteopat i Holbæk. Her vil en kombination af at følge Alex og Jakob, udvikle mig som osteopat.


Johannes Soon Hultberg (Roskilde og Holbæk)

Jeg er født i 1982 og bor i Rødovre med min kone og 2 skønne børn.
De sidste 18 år har jeg dyrket kampsporten Shinson Hapkido i Roskilde.
Jeg er uddannet professionsbachelor i fysioterapi år 2014. Siden har jeg arbejdet som Fysioterapeut på privatklinik i København. Jeg har altid været fascineret af kroppens egen evne til at hele, derfor var det meget naturligt at overbygge fysioterapien med uddannelsen til osteopat. Jeg læser på The International Academy of Osteopathy, til master of science i Osteopati.